Helmin & Sorgenfri
Dopaminklubbens Kogebog
Dopaminklubbens Kogebog
Couldn't load pickup availability
Hvad får du, når en verdensklassekok, en karikaturtegner og en idémand med sukkertrang går sammen om en kogebog?
ADHD på menuen - Dopaminklubbens Kogebog – et kulørt madprojekt spækket med opskrifter, der både smager, virker og vækker appetitten hos selv den mest madlavningstrætte hjerne.
Bag bogen står Roald Bergmann og Anders Morgenthaler, kendt fra podcasten Dopaminklubben, hvor de deler liv, latter og udfordringer som to voksne med ADHD. I kogebogen tager de hver deres tilgang til køkkenet: Anders elsker nørdede, klimavenlige måltider med smag og struktur. Roald vil bare have noget hurtigt, sjovt og overkommeligt. Og midt imellem står Hannah Grant – tidligere Tour de France-kok og ekspert i performance cooking – og sørger for, at det hele hænger sammen.
Bogen rummer vegetariske retter i to versioner: én til dig med hyperfokus og én til dig med take-away-tendenser. Den er både sjov, ærlig, informativ og fuld af madglæde –uanset om du kender til ADHD eller bare gerne vil lave god mad uden at brænde sammen.
